Ilisimatuutut misissuinerit

Som en del af forskeruddannelsen (ph.d.) er jeg for tiden engageret i et forskningsprojekt som befinder sig indenfor den delen af moderne praktisk teologi, som kaldes for diakonividenskab. Praktisk Teologi er et af kernefagene i den teologiske bacheloruddannelse på Ilisimatusarfik. "Diakonividenskaben" er et forskningsområde som bliver til, når forskeren opererer i spændingsfeltet mellem både teologi og samfundsvidenskab – og aldrig kun teologi.

For fire år siden blev den grønlandske folkekirke kritiseret og beskyldt i grønlandske medier for at "vende ryggen til de sociale problemer i samfundet". Men der findes ikke nogen undersøgelse som viser eller kortlægger hvad kirken rent faktisk gør og hvilken rolle både kirken og samfundet ser for sig, at kirken skal have i det postkoloniale grønlandske velfærdssamfund.

Formålet med forskningsprojektet er at undersøge og kortlægge hvilken rolle den grønlandske folkekirke har og har haft i det grønlandske velfærdssamfund, siden den blev eget stift i 1993. Det gøres ud fra det nuværende forskningsspørgsmål: "Hvad kendetegner den grønlandske folkekirkes rolle som social aktør i det grønlandske velfærdssamfund, siden 1993?"

Med underspørgsmålene:

• Hvilke forståelser findes i kirken om sin rolle som social samfundsaktør? 
• Hvilken praksis har kirken? 
• Hvilke muligheder og begrænsninger har den? 
• Hvad er myndighedernes, NGO'ernes og befolkningens forståelse og forventning til folkekirken som social aktør i det grønlandske velfærdssamfund? 
• Hvorledes kan den grønlandske kontekst kaste lys over den internationale forskning indenfor området? 

Forskningsprojektet har et Mixed-Method Design hvor der vil blive foretaget etnografiske undersøgelser i to forskellige præstegæld, hvor det ene er i hovedstaden Nuuk, mens det andet vil være på kysten. Afventning af tilbagesvar fra præstegældene gør, at det strategiske valg af præstegæld på kysten endnu ikke er taget.