Teologi

Idéhistorien giver et overblik over de tankesæt og emner, der markant har præget de menneskelige samfund gennem årtusinder. Oldtidens, middelalderens og renæssancens ideer skitseres som forudsætninger for en forståelse af det moderne samfund, men der lægges især vægt på oplysningstidens, romantikkens og det moderne samfunds ideer inden for humaniora, etik, lov og ret, herunder menneskerettighedernes opståen, specielt oprindelige folks rettigheder, samt universiteternes opståen og oplysningens betydning for samfund og det enkelte menneske. Undervisningen tilrettelægges således, at de studerende ser idehistorien som relevant for forståelse af det grønlandske samfunds historie, udvikling og aktuelle situation, og ikke mindst som relevant for deres eget fagstudium.

Videnskabsteorien giver en oversigt over de begrundelser, der gives for at kunne etablere videnskabelig viden, og giver derfor et grundlag for kritisk og velbegrundet at kunne forholde sig til de mange videnskabelige udsagn, som det er nødvendigt at forholde sig til i et moderne samfund. Hovedvægten lægges på emner, der er af betydning for et universitetsstudium, og som er relevante for den enkelte studerendes forståelse af sit fag. Den skal beskæftige sig med videnskabens væsen, hvordan man begrunder viden, kilderne til viden. Desuden beskæftiger videnskabsteorien sig med tidligere tiders opfattelser af videnskab og med videnskabens institutioner, herunder forskningspolitik og videnskabernes etiske ansvar over for samfundet.

På grundlag af et udvalg af teologiske tekster gives en introduktion til centrale teologiske termer og grundbegreber på græsk, dansk og engelsk.

Den studerende bliver også i stand til at læse korte tekster på græsk fra Det nye Testamente.

Der gives introduktion til hvad en kirke er for noget, og hvad den gør - hvad de ansatte er og gør.

Der gives også en introduktion til kirkeåret, de grønlandske former for gudstjenester og kirkelige handlinger, samt den grønlandske folkekirkes salmebog, embeder og traditioner i øvrigt.

Desuden gives et indblik i den grønlandske folkekirkes organisation og stilling i det grønlandske samfund.

Der gives en oversigt over Bibelens tekstunivers gennem en indføring i centrale dele af Det Gamle Testamente og hele Det Nye Testamente.

Den studerende lærer at orientere sig i Bibelen og får grundlæggende kendskab til de bibelske skrifters indhold, genrer og litterære og historiske kontekst.

Og så opnås en indledende forståelse af de historiske problemstillingers betydning for bibelfortolkning.

Faget indfører i det eksegetiske studium af Det Gamle Testamente på grundlag af udvalgte tekster fra centrale dele af skriftsamlingen læst på grønlandsk eller dansk.

I undervisningen lægges særlig vægt på skabelsesberetninger, profetlitteratur og salmer.

Til støtte for det eksegetiske studium indføres desuden i de gammeltestamentlige bifag: gammeltestamentlig indledning, Israels historie, og gammeltestamentlig teologi.

Faget indfører i den gammeltestamentlige receptionshistorie med henblik på salmernes og profetlitteraturens betydning for kirkens liturgi og øvrige religiøse praksis.

Faget indfører i det eksegetiske studium af Det Ny Testamente på grundlag af udvalgte tekster fra centrale dele af skriftsamlingen læst på grønlandsk eller dansk.

Til støtte for det eksegetiske studium indføres desuden i de nytestamentlige bifag: Nytestamentlig indledning, nytestamentlig tidshistorie og nytestamentlig teologi.

Faget redegør for den nytestamentlige receptionshistorie, herunder deres brug i kirkeårets tekstrækker.

Det Ny Testamentes eksegese består af tre dele, der hver afsluttes med en prøve.

I fagene Det Ny Testamentes eksegese 1-3 tilegnes de eksegetiske færdigheder og de nytestamentlige bifag.

Det Nye Testamentes Eksegese 1 (10 ECTS)

• Markusevangeliet læst på grønlandsk eller dansk med støtte i videnskabelige kommentarer

Det Nye Testamentes Eksegese 2 (10 ECTS)

• Galaterbrevet og Romerbrevet læst på grønlandsk eller dansk med reference til videnskabelige kommentarer

Det Nye Testamentes Eksegese 3 (10 ECTS)

• Johannesevangeliet og udvalgte perikoper af Lukasevangeliet og Matthæusevangeliet læst på grønlandsk eller dansk med reference til videnskabelige kommentarer

En gennemgang af den vestlige verdens og den dansk-grønlandske kirke- og teologihistorie fra begyndelsen til nutiden:

• Kirke og teologihistorie fra begyndelsen til nutiden (10 ECTS)
• Grønlands og Danmarks kirkehistorie (10 ECTS)

Dogmatik 1 (10 ECTS)

• Faget indfører i dogmatikkens grundproblemer, begreber og arbejdsformer. Dogmatikken be­handler den kristne lære og livsforståelse i et historisk og systematisk perspektiv. Dogmatik 1 fokuserer på den apostolske, den nikæno-konstantinopolitanske, og den athanasianske trosbekendelse, på trinitetslære, kristologi, og teologisk antropologi.

Dogmatik 2 med økumenisk teologi (10 ECTS)

• Dogmatik 2 behandler udviklingslinjer i teologiens historie med særligt henblik på reformationstidens kristendomsforståelse som udtrykt i Confessio Augustana og Luthers Katekismer. Studiet relateres til nutidige kristendomstolkninger, kirkeforståelse, sakramentslære, og teologisk antropologi. Til faget hører indføring i økumenisk teologi og forholdet mellem de vigtigste kristne trosretninger.

Faget indfører i religionsfilosofiske grundproblemer, begreber og arbejdsformer.

På grundlag af studiet af grundbogslitteratur og udvalgte tekster indføres i et udvalg af de vigtigste religionsfilosofiske forfatterskaber og i den religionsfilosofiske eftertænkning af den virkelighedsforståelse og det menneskesyn, der kommer til udtryk i kristendommen.

Faget indfører i etiske grundproblemer, begreber og arbejdsformer. På grundlag af studiet af grundbogslitteratur og udvalgte tekster indføres i de vigtigste historiske og nutidige positioner indenfor kristen etik.

Faget drøfter moralens grundlag og grænser og konkrete aktuelle etiske problemer.

Faget indeholder endvidere indføring i studiet af den kristne sjælesorgspraksis og dens teologiske begrundelse samt drøfter sjælesorgens betydning.

Studier i et grønlandsrelateret emne med teologisk og kirkelig relevans.

Faget indfører i den praktiske teologis grundproblemer, begreber og arbejdsformer.

Faget udforsker kristendommens praksis- og kommunikationsformer historisk og aktuelt med særligt henblik på den grønlandske kirke, især dennes gudstjeneste, salme- og bønnebog, forkyndelse, kirkelige handlinger, undervisning, sjælesorg, menighedsliv, diakoni, og mission.

Undervisningen baserer sig på studiet af en grundbog kombineret med særligt studerede emner.

Der kan indgå et praktikophold som en del af undervisningsforløbet efter aftale med underviseren og Afdeling for Teologi.

Med bachelorprojektet får den studerende lejlighed til kritisk og dybtgående beskæftigelse med et teologisk emne inden for et af de obligatoriske fag (Det Gamle Testamentes Eksegese, Det Nye Testamentes Eksegese, Kirke- og Teologihistorie, Dogmatik med Økumenisk Teologi, Etik og Religionsfilosofi samt Praktisk Teologi) eller med et tværdisciplinært teologisk emne.