Oqaatsit, Atuakkialerineq aamma Tusagassiuutit pillugit bachelorinngorniarneq ukiunik pingasunik sivisussuseqarpoq, tamatuma kingorna ukiut marluk kandidatinngorniartoqarsinnaavoq. Aamma ilinniarnertuunngorniarfimmi ilinniartitsisunngorniarneq toqqarneqarsinnaavoq Oqaatsit, Atuakkialerineq aamma Tusagassiuutit pillugit pingaarnertut fagi ukiunik 3 ½ sivisussuseqartoq imaluunniit saniatigut ingerlallugu ukiunik 1 ½ sivisussuseqartoq.
Attaveqatigiinnissamut oqaatsit pingaarnertut atortussaapput. Tunngaviusumik fagit ilinniassavatit soorlu syntaks, morfologi, semantik, fonetik, oqaatsit oqaluttuassartaat aamma sumiorpaluutit. Kalaallit oqaasii qitiutillugit nalinginnaasumik oqaatsit pillugit teoriit ilinniassavatit. Kisianni oqaatsit tassaaginnanngillat oqaasilerineq – inuiaqatigiinni oqaatsit atorneqarnerat misissussavarput paasisaqarfigalugulu oqaatsit inunnik ataqatigiilersitsisarnerat avissaartitsisarnerallu.
Atuakkamit inuit kinaassusaat ataatsimoornerlu pilersinneqartarput. Oqaluttuarneq, kalaallit atuakkiarisaanerat qangaaniit nalitsinnut, nunat tamalaat atuakkiarisaaneri – soorunami aamma atuakkianik misissueqqissaarineq aamma atuakkiat teoriivi.
Inuiaqatigiit sumiiffinni tusagassiuutitigut ataatsimoortinneqartarput, kisianni aamma nunarsuarmioqatigiinnut tunngasut pillugit paasitinneqartarput. Tusagassiuutilerinermi attaveqatigiinnerit nittartakkani, kalaallit tusagassiorfiini,: radio, tv aamma aviisit paasisaqassaatit – qangaaneersut nalitsinnilu – aamma assit isiginnaagassiallu nalilersornerinik ilinniartinneqassaatit.
Herunder kan du kort se uddannelsens kursusudbud for forårssemestret 2023. Download studieordningen for at se detaljerede beskrivelser af uddannelsens samlede kursusudbud.
De to første år læses efter ”svikmølle-princippet”: Det ene af de to grundlæggende år er koncentreret om litteratur (’litteratur-år’), det andet om sprog (sprog- og medieår’). De to år veksler indbyrdes, således at nogle studerende kommer til at starte med ’litteraturåret’ og andre med ’sprog- og medieåret’.
Sprog & medieår
Medievidenskab II ( 7,5 ECTS )
Den studerende skal:
- i løbet af kurset have bygget videre på de medieanalytiske positioner og principper, som blev kortlagt på kursus i Medievidenskab I
- have kendskab til centrale medieteorier og – metoder samt deres analytiske anvendelighed
- have kendskab til forskellige former for repræsentation inden for audiovisuelle medier
- kunne analysere det narrative element i disse genrer, men skal også kunne forholde sig til de forskellige genrers og mediers placering historisk og i den nuværende kultur
Morfologi II ( 7,5 ECTS )
Morfologi I forudsættes.
Eksaminanden skal:
- kunne foretage en morfologisk segmentering og analyse af grønlandske ord
- kunne gøre rede for morfofonemiske variationer
- have kendskab til almene morfologiske begreber, analyser og problemstillinger
- kunne fremlægge et morfologisk problem og belægge det med eksempler
- kunne inddrage semantiske og pragmatiske aspekter
- kunne inddrage sproghistoriske aspekter
Sproghistorie & dialekter ( 5 ECTS )
Eksaminanden skal:
- have kendskab til diakron sprogvidenskab (principperne for sprogforandring og opstilling af sprogfamilier)
- have kendskab til både traditionel og sociolingvistisk dialektologi
- have et oversigtligt kendskab til den eskimoiske sprogfamilie og det grønlandske sprogs placering heri
- kunne karakterisere hoveddialekterne og de vigtigste underdialekter i Grønland
Syntaks II ( 10 ECTS )
Kursusbeskrivelse
I dette kursus får du en dybere kendskab til sætningskonstruktioner og større sammensætninger af tekst. Kalaallisut har en masse forskellige måder at konstruere sproghandlinger på, og i dette kursus vil vi grave ned i nogle af dem.
Vi bygger videre på, hvad I har lært i Syntaks I, og går dybere ind i nogle bestemte emner.
Når vi arbejder med emner som coreferentialitet, valens og inkorporation, ser vi på, hvordan ordenes interne opbygning har indflydelse og skaber sammenhæng mellem sætningsled.
I tekstlingvistik ser vi på længere passager, og hvilke elementer der bruges til at gøre teksten flydende og sammenhængende.
Til sidst vil vi arbejde med sprogtypologi, som handler om at se på kalaallisut i den store kontekst af alle verdens sprog.
Den studerende skal:
- kunne lave en syntaktisk analyse fra de største syntaktiske enheder via en syntagmeanalyse til analysen af det enkelte ord af en kompleks grønlandsk tekst
- med udgangspunkt i et givent ords ordklasse og evt. fleksion kunne gøre rede for, hvorledes ordet syntaktisk indgår i konteksten i en kompleks grønlandsk tekst
- selv kunne disponere og fremlægge analyser af hele perioder
- vise et kendskab til de afgrænsnings- og beskrivelsestekniske problemer i forbindelse med grønlandsk syntaks
- vise et overblik over endnu mangelfuldt beskrevne emner i grønlandsk syntaks
- demonstrere et kendskab til, hvorledes grønlandsk syntaks' strukturer og problemstillinger har ligheder med syntaktiske strukturer og problemstillinger i andre sprog
- kunne fremlægge et syntaktisk problem og belægge det med eksempler
- vise solidt kendskab til tekstlingvistik
- kunne inddrage semantiske, tekstlingvistiske og pragmatiske aspekter
Bachelorsemester
Emnefag: Fortælleren ( 10 ECTS )
Emnekurset Fortælleren præsenterer og diskuterer essentielle dimensioner af fortællerteorien (dvs. narratologien), som fortæller- og udsigelsesforholdet, synsvinkel og fokalisering, tid, rum og fortæller, implied author og upålidelighed m.m. Derudover behandles særlige emner som autofiktion, metafiktion m.m., hvor fortælleraspektet har en særlig central betydning.
Det er en vigtig præmis i kurset, at vi ikke skal blive stående ved de principielle forståelser af de enkelte begreber og teoridannelser, men at det samlet handler om, hvordan tekster kan forstås, analyseres og fortolkes. Til hver kursusgang skal vi derfor analysere og fortolke litterære værker - med særlig inddragelse af relevante fortællerteoretiske begreber.
Undervisningsformen vil være en kombination af forelæsninger, mindre øvelsesopgaver samt gruppeworkshop.
Emnefag: Sprog & magt ( 10 ECTS )
Sprog og magt, bredt forstået, hænger sammen. På kurset undersøger vi på denne relation fra forskellige vinkler. Vi kommer bl.a. ind på sproglig vold, politikeres sproglige praksisser, produktionen af ordbogsviden, sprogpolitikker, ideologier og praksisser mht. minoritetssprog ove for majoritetssprog, standardiseringsprocesser, sprog og magt i institutioner (fx skoler), sprogs rolle i bygningen af nationalstater.
Vi skal bruge forskellige teoretisk-metodiske udgangspunkter til at forstå relationen mellem sprog og magt i konkrete cases.
Media & cultural subject: Folk, flora & fauna: images & identities in the North Atlantic ( 10 ECTS )
This course is taught in English.
This course looks at how identities and images of people and nature in the North Atlantic have been shaped through folklore, visual and material culture.
Students will complete independent projects on a chosen subject and attend field trips in Nuuk’s locality, nature and museums. The lectures and presentations will focus on experiences and images in relation to national and regional identity formations and representations.
We examine how narratives, traditions, material and visual culture shape nations such as Iceland and Greenland and forge larger groupings in the Arctic, North Atlantic or West Nordic regions.
We explore folklife and folktales, films, television and music, cultural heritage museums and festivals, games, contemporary art and political spectacles. In particular we will analyse how national images unite and divide different groups of people and species.
In that context we look at rural and urban communities, mobile people and animals, racism and gender.
We'll study these images as dynamics and ideals, resources and matters of dispute, that are used for various purposes by different people in different places, by demagogues and greens, government and industry, scholars and students.
Bachelorprojekt ( 20 ECTS )
Emnet for bacheloropgave aftales mellem den studerende og dennes vejleder.
Emnet skal afgrænses således, at det samlede arbejde med opgaven kan gennemføres indenfor en tidsramme svarende til 1/3 årsværk.
Kandidatuddannelsen
Emnefag: Fortælleren ( 10 ECTS )
Emnekurset Fortælleren præsenterer og diskuterer essentielle dimensioner af fortællerteorien (dvs. narratologien), som fortæller- og udsigelsesforholdet, synsvinkel og fokalisering, tid, rum og fortæller, implied author og upålidelighed m.m. Derudover behandles særlige emner som autofiktion, metafiktion m.m., hvor fortælleraspektet har en særlig central betydning.
Det er en vigtig præmis i kurset, at vi ikke skal blive stående ved de principielle forståelser af de enkelte begreber og teoridannelser, men at det samlet handler om, hvordan tekster kan forstås, analyseres og fortolkes. Til hver kursusgang skal vi derfor analysere og fortolke litterære værker - med særlig inddragelse af relevante fortællerteoretiske begreber.
Undervisningsformen vil være en kombination af forelæsninger, mindre øvelsesopgaver samt gruppeworkshop.
Emnefag: Sprog & magt ( 10 ECTS )
Sprog og magt, bredt forstået, hænger sammen. På kurset undersøger vi på denne relation fra forskellige vinkler. Vi kommer bl.a. ind på sproglig vold, politikeres sproglige praksisser, produktionen af ordbogsviden, sprogpolitikker, ideologier og praksisser mht. minoritetssprog ove for majoritetssprog, standardiseringsprocesser, sprog og magt i institutioner (fx skoler), sprogs rolle i bygningen af nationalstater.
Vi skal bruge forskellige teoretisk-metodiske udgangspunkter til at forstå relationen mellem sprog og magt i konkrete cases.
Media & cultural subject: Folk, flora & fauna: images & identities in the North Atlantic ( 10 ECTS )
This course is taught in English.
This course looks at how identities and images of people and nature in the North Atlantic have been shaped through folklore, visual and material culture.
Students will complete independent projects on a chosen subject and attend field trips in Nuuk’s locality, nature and museums. The lectures and presentations will focus on experiences and images in relation to national and regional identity formations and representations.
We examine how narratives, traditions, material and visual culture shape nations such as Iceland and Greenland and forge larger groupings in the Arctic, North Atlantic or West Nordic regions.
We explore folklife and folktales, films, television and music, cultural heritage museums and festivals, games, contemporary art and political spectacles. In particular we will analyse how national images unite and divide different groups of people and species.
In that context we look at rural and urban communities, mobile people and animals, racism and gender.
We'll study these images as dynamics and ideals, resources and matters of dispute, that are used for various purposes by different people in different places, by demagogues and greens, government and industry, scholars and students.
Speciale ( 30 ECTS )
Emnet for specialet aftales mellem den studerende og dennes specialevejleder.
Specialeemnet skal afgrænses således, at det samlede specialearbejde kan gennemføres indenfor en tidsramme svarende til 2 årsværk.
FACEBOOK
TWITTER
LINKEDIN
Assiliuk - linki
