Oqaasilerineq, atuakkialerineq tusagassiuutilerinerlu

Idéhistorien giver et overblik over de tankesæt og emner, der markant har præget de menneskelige samfund gennem årtusinder. Der lægges især vægt på forskellige samfunds opståen, forholdet mellem by-, landbo- og jæger/fiskerisamfund, forholdet mellem stat og religiøse institutioner, ideer bag forskellige typer af statsdannelser, politiske og økonomiske ideer, internationale institutioner, samt etiske problemer i politik, økonomi og mellem mennesker. Idehistorien skal handle om tanker og emner der har betydning for alle i et samfund som det grønlandske. Det skal omhandle inuits syn på verden og livet. Det vil sige tanker om forholdet mellem mennesket og dyrene eller naturen, tanker om hvad der er til, både materielt og åndeligt. Kurset omhandler også menneskerettighedernes opståen og udvikling, herunder specielt oprindelige folks rettigheder. Disse tankesæt skal formuleres, således at de studerende ser dem som relevante for forståelse af det grønlandske samfunds historie, udvikling og aktuelle situation og ikke mindst ser dem som relevante for deres eget fagstudium.

Videnskabsteorien giver en oversigt over de begrundelser, der gives for at kunne etablere videnskabelig viden, og giver derfor et grundlag for kritisk og velbegrundet at kunne forholde sig til de mange videnskabelige udsagn, som det er nødvendigt at forholde sig til i et moderne samfund. Hovedvægten lægges på emner, der er af betydning et universitetsstudium og skal også være relevant for den enkelte studerendes forståelse af sit eget fag. Den skal beskæftige sig med videnskabens væsen, hvordan man begrunder viden, kilderne til viden. Desuden beskæftiger videnskabsteorien sig med tidligere tiders opfattelser af videnskab og med videnskabens institutioner, herunder forskningspolitik og videnskabernes etiske ansvar over for samfund.

Kurset fortsætter på forårssemesteret 2024.

Den studerende skal:

• kunne analysere en tekst, idet analysen skal bestå dels i en nærlæsning, dels i en perspektivering, hvori der skal indgå en litteraturhistorisk og historisk relatering
• kunne gøre rede for analyseapparatet
• demonstrere historisk overblik over den grønlandske tekstproduktions udviklingsfaser fra den førkoloniale mundtlige litteratur frem til de sammensatte kulturelle udtryksformer omkring 1970
• vise et elementært teoretisk kendskab til problemerne ved studiet af denne udvikling

Den studerende skal have:

• kendskab til et udsnit af den nedskrevne mundtlige traditions fortællinger eller af den nedskrevne mundtlige traditions digte
• teoretisk kendskab til den valgte teksttype, som baggrund for analysen af teksterne
• historisk overblik over den mundtlige traditions nedskrivning

Den studerende skal have:

enten a)

• kendskab til et litterært emne fx. en teksttype, en mindre periode eller et bestemt tema i - den grønlandske litteratur op til ca. 1970
• en viden, som udbygger 'Grønlandske tekster før 1970

eller b)

• kendskab til fremmedsproget litteratur i en teksttype eller periode, der har haft betydning for den nyere grønlandske skønlitteratur
• et overblik over det valgte emne
• færdighed i at applicere den viden på teksteksempler

Den studerende skal kunne:

• opvise praktisk færdighed i analyse af litterære enkelttekster, fortrinsvis analyse af tekstinterne betydningsstrukturer
• opløse en tekst i dens elementer og vise hvordan elementerne er sammenføjet, så de danner tekstens betydning og særpræg
• redegøre for tekstens æstetiske og genremæssige forhold og karakterisere dens temaverden, opbygning, fortællerholdning og stil
• inddrage de eksterne faktorer, der er væsentlige for at forstå tekstens opbygning og betydning, dvs. beskrive teksten som udtryk for en given genre/teksttype og redegøre for den historiske sammenhæng den indgår i

Formålet med kurset er at give de studerende kendskab til kvalitative og kvantitative metoder ved tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser af samfundsvidenskabelige problemstillinger.

Forskningsprocessen fra problemformulering over dataindsamling og analyse til tolkning og præsentation af resultaterne behandles.

Kurset lægger hovedvægten på den kvalitative metode, herunder komparativ metode, men inddrager også simpel tabelmæssig, grafisk og anden præsentation af data.

Kurset er afgrænset fra faget statistik ved ikke at inddrage sandsynlighedsregning og egentlige statistiske teknikker.

Børnekultur?

Hvad er børnekultur? Hvilket børnesyn bygger det på? Hvilke praksisser er involveret?

Som forsknings- og undervisnings- og formidlingsfelt kan børnekultur opdeles i 3 hovedområder:

Kultur for børn - litteratur, teater, musik, billedkunst, dans, som retter sig mod børn i forskellige aldre. Det er her professionelle kunstnere og kulturformidlere skaber oplevelser for børn i børnehaver og skoler, i teatre, koncertsale, kulturhuse, på museer og på digitale platforme.

Kultur med børn - skabende processer og projekter, hvor børn vejledt af professionelle instruktører selv skriver, spiller, danser, synger, tegner, maler, former og performer. Det er et aktivitetsfelt, der har fokus på udvikling af børns kreative evner i praksis, deres ekspressive dannelse.

Børns kultur er grundlaget for hele det børnekulturelle felt. Børns kultur er en legekultur med helt sit eget blik på verden og på, hvad der er vedkommende og sjovt og hvad der i deres øjne er kedeligt. Det er den kultur, der vandrer ind til både oplevelser og aktiviteter og den kultur, der skal tages i ed, hvis oplevelser og aktiviteter skal lykkes.

Kurset introducerer til hele dette felt - historisk og aktuelt. Hvilke syn på barndom, hvilke syn på børn har styret? Hvad er centralt her og nu?

Det gør kurset gennem oplæg og gennem øvelser og aktiviteter, som inddrager de studerende og træner deres blik for rums, rammers og atmosfæres afgørende betydning både for leg, oplevelser og for aktiviteters succes - hos børn selv.

I dette kursus har vi fokus på skønlitteratur som kollektiv erindring.

I tidligere kolonier og for minoritetsgrupper har skønlitteratur, erindringer og mundtlig kultur en vigtig funktion som alternativ til den officielle (kolonimagtens/majoritetens) historieskrivning. Bare tænk på en titel som Hans Lynges Kalaallit Nunaata inuunera ilorleq, Grønlands indre liv. Med ordet ”indre” markerer Lynge, at der her er tale om et grønlandsk perspektiv på historien, som ellers ses udefra, fra et dansk perspektiv. Men hvordan bliver individuelle personers erindring til kollektiv erindring? Hvilken rolle spiller skønlitteraturen i opbygning af såkaldte ”erindringskulturer”? Hvorfor lægger mange nationer så stor vægt på opbygningen af en national litterær kanon (de værker, som alle skoleelever skal stifte bekendtskab med)? Og hvordan bidrager skønlitteratur i forsoningsprocesser efter kolonialisme, krig, folkedrab og konflikter?

På kurset læser vi en række teoretiske tekster og får herigennem styr på begreberne, som vi afprøver på udvalgte litterære tekster. Vi går i dybden med to romaner: Pavia Petersens Niuertorutsip pania (Udstedsbestyrerens datter), 1944, og Iben Mondrup: Tabita, 2020 (evt. Vittu eller bind 3 i trilogien, som udkommer til september). Petersens roman diskuterer vi som kulturarv, Mondrups som et bidrag i den aktuelle genforhandling af relationen mellem Danmark og Grønland.

I den frie skriftlige hjemmeopgave kan deltagerne vælge at arbejde videre med de værker, der har været behandlet i undervisningen, eller vælge helt andre værker. Der arrangeres opgaveworkshops og skriveseminarer. Udvalgte kapitler af Niuertorutsip pania vil kunne tilgås i dansk oversættelse.

Kurset kommer til at beskæftige sig med, hvordan unge bruger sprog, og hvad de bruger det til.

Vi skal bl.a. beskæftige os med tekster om graffiti, sprogholdninger, flersprogethed og identitet.

Nogle af teksterne bliver på engelsk og nogle af dem bliver på dansk, og hvis der er stemning for det på holdet vil det også blive undervisningssprogene.

Eksamen på kurset bliver i form af en hjemmeopgave med udgangspunkt i deltagernes egne data, og som der vil arbejdet på undervejs i kursusforløbet. Derfor er det også vigtigt, at man inden første undervisningsgang har overvejet emne og data-type for denne opgave.

Emnet for bacheloropgave aftales mellem den studerende og dennes vejleder.

Emnet skal afgrænses således, at det samlede arbejde med opgaven kan gennemføres indenfor en tidsramme svarende til 1/3 årsværk.

Formålet med kurset er at give de studerende kendskab til kvalitative og kvantitative metoder ved tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser af samfundsvidenskabelige problemstillinger.

Forskningsprocessen fra problemformulering over dataindsamling og analyse til tolkning og præsentation af resultaterne behandles.

Kurset lægger hovedvægten på den kvalitative metode, herunder komparativ metode, men inddrager også simpel tabelmæssig, grafisk og anden præsentation af data.

Kurset er afgrænset fra faget statistik ved ikke at inddrage sandsynlighedsregning og egentlige statistiske teknikker.

Børnekultur?

Hvad er børnekultur? Hvilket børnesyn bygger det på? Hvilke praksisser er involveret?

Som forsknings- og undervisnings- og formidlingsfelt kan børnekultur opdeles i 3 hovedområder:

Kultur for børn - litteratur, teater, musik, billedkunst, dans, som retter sig mod børn i forskellige aldre. Det er her professionelle kunstnere og kulturformidlere skaber oplevelser for børn i børnehaver og skoler, i teatre, koncertsale, kulturhuse, på museer og på digitale platforme.

Kultur med børn - skabende processer og projekter, hvor børn vejledt af professionelle instruktører selv skriver, spiller, danser, synger, tegner, maler, former og performer. Det er et aktivitetsfelt, der har fokus på udvikling af børns kreative evner i praksis, deres ekspressive dannelse.

Børns kultur er grundlaget for hele det børnekulturelle felt. Børns kultur er en legekultur med helt sit eget blik på verden og på, hvad der er vedkommende og sjovt og hvad der i deres øjne er kedeligt. Det er den kultur, der vandrer ind til både oplevelser og aktiviteter og den kultur, der skal tages i ed, hvis oplevelser og aktiviteter skal lykkes.

Kurset introducerer til hele dette felt - historisk og aktuelt. Hvilke syn på barndom, hvilke syn på børn har styret? Hvad er centralt her og nu?

Det gør kurset gennem oplæg og gennem øvelser og aktiviteter, som inddrager de studerende og træner deres blik for rums, rammers og atmosfæres afgørende betydning både for leg, oplevelser og for aktiviteters succes - hos børn selv.

I dette kursus har vi fokus på skønlitteratur som kollektiv erindring.

I tidligere kolonier og for minoritetsgrupper har skønlitteratur, erindringer og mundtlig kultur en vigtig funktion som alternativ til den officielle (kolonimagtens/majoritetens) historieskrivning. Bare tænk på en titel som Hans Lynges Kalaallit Nunaata inuunera ilorleq, Grønlands indre liv. Med ordet ”indre” markerer Lynge, at der her er tale om et grønlandsk perspektiv på historien, som ellers ses udefra, fra et dansk perspektiv. Men hvordan bliver individuelle personers erindring til kollektiv erindring? Hvilken rolle spiller skønlitteraturen i opbygning af såkaldte ”erindringskulturer”? Hvorfor lægger mange nationer så stor vægt på opbygningen af en national litterær kanon (de værker, som alle skoleelever skal stifte bekendtskab med)? Og hvordan bidrager skønlitteratur i forsoningsprocesser efter kolonialisme, krig, folkedrab og konflikter?

På kurset læser vi en række teoretiske tekster og får herigennem styr på begreberne, som vi afprøver på udvalgte litterære tekster. Vi går i dybden med to romaner: Pavia Petersens Niuertorutsip pania (Udstedsbestyrerens datter), 1944, og Iben Mondrup: Tabita, 2020 (evt. Vittu eller bind 3 i trilogien, som udkommer til september). Petersens roman diskuterer vi som kulturarv, Mondrups som et bidrag i den aktuelle genforhandling af relationen mellem Danmark og Grønland.

I den frie skriftlige hjemmeopgave kan deltagerne vælge at arbejde videre med de værker, der har været behandlet i undervisningen, eller vælge helt andre værker. Der arrangeres opgaveworkshops og skriveseminarer. Udvalgte kapitler af Niuertorutsip pania vil kunne tilgås i dansk oversættelse.

Kurset kommer til at beskæftige sig med, hvordan unge bruger sprog, og hvad de bruger det til.

Vi skal bl.a. beskæftige os med tekster om graffiti, sprogholdninger, flersprogethed og identitet.

Nogle af teksterne bliver på engelsk og nogle af dem bliver på dansk, og hvis der er stemning for det på holdet vil det også blive undervisningssprogene.

Eksamen på kurset bliver i form af en hjemmeopgave med udgangspunkt i deltagernes egne data, og som der vil arbejdet på undervejs i kursusforløbet. Derfor er det også vigtigt, at man inden første undervisningsgang har overvejet emne og data-type for denne opgave.

Emnet for specialet aftales mellem den studerende og dennes specialevejleder.

Specialeemnet skal afgrænses således, at det samlede specialearbejde kan gennemføres indenfor en tidsramme svarende til 2 årsværk.