CASES 2025 - et unikt sommerkursus


Ilisimatusarfik er stolte af at være med til at arrangere det spændende sommerkursus CASES 2025 | Complex Inequalities and Regional Perspectives - East Greenland, der finder sted fra den 2. - 17. september 2025.
Hvad handler sommerkurset om?
Sommerkurset er en unik mulighed for dig som studerende til at få et oplevelsesbaseret kursus, hvor du møder og arbejder sammen med anerkendte forskere og eksperter fra forskellige discipliner.
Med fokus på komplekse uligheder og regionale perspektiver, kombinerer kurset en bred vifte af samfundsvidenskabelige områder som antropologi, sociologi, økonomi, geografi og jura.
Det giver dig indsigt i både videnskabelige perspektiver og viden fra oprindelige folk, virksomheder og offentlige myndigheder, der arbejder i regionen.
Indholdet af kurset
Du vil på kurset arbejde sammen med studerende fra Alaska, Canada og Sápmi, og kursussproget er engelsk.
Gennem kurset vil du deltage i præsentationer fra WAGE-mentorer og få mulighed for at møde repræsentanter fra lokalsamfundene i Nuuk, Tasiilaq, Tiilerilaaq og Kulusuk.
Derudover vil du møde repræsentanter fra oprindelige folks organisationer og relevante myndigheder.
Kurset er en platform for at bidrage aktivt til diskussioner og få hands-on erfaring med de komplekse forhold, der præger regionen.
Hvem kan deltage?
Kurset er åbent for både bachelor-, kandidat- og ph.d.-studerende, der er interesseret i at lære mere om unikke samfundsudfordringer og muligheder.
Studerende vil blive krediteret (antal ECTS-point oplyses senere).
Tilmelding & mere information
Du kan læse meget mere om CASES 2025, få yderligere information ved henvendelse til MarieKathrine Poppel mkp@uni.gl og tilmelde dig via denne her hjemmeside.
Tag chancen for at blive en del af et sommerkursus, der ikke blot giver dig faglig viden, men også en dybere forståelse for Grønland.