Inuiaat kulturiat oqaluttuarisaanerallu - saniatigooralugu ilinniagaq

Kurset er tænkt i en tæt sammenhæng med Verdenshistorie I.

Verdenshistorie II er et oversigtskursus, hvor den studerende bibringes et overblik over den globale udvikling fra ca. 1750 til vor tid.

På udvalgte punkter bibringes de studerende gennem inddragelse af kilder og speciallitteratur en mere dybtgående forståelse af de forskellige syn på, hvad der har været bestemmende for den historiske udvikling.

I kurset inddrages de oprindelige befolkningers historie inden for nationalstaterne set i et bredere internationalt perspektiv.

I kurset gennemgås forskningsmetoder i antropologiske fag. Ud over den klassiske etnografiske feltarbejdsmetodik behandler kurset en række af de andre teknikker der i nyere antropologi komplementerer det traditionelle lokalsamfundsstudie, f.eks. historiske, kvantitative og survey-anlagte tilgange, kvalitativ interviewteknik, problematikker i forbindelse med egenkulturstudier og multilokalt feltarbejde. Formålet med kurset er at gøre de studerende i stand til at kombinere relevante metodevalg med bestemte teoretiske problemstillinger og ift. specifikke empiriske genstandsområder, herunder de etiske problemstillinger der knytter sig til antropologisk forskning.

I det samlede kursusforløb planlægger og udfører den studerende en undersøgelse baseret på feltarbejdsmetodik. I forbindelse med kursets praktiske øvelse skal der ud over kendskab til etnografisk metode demonstreres kompetence til problemformulering, projektbeskrivelse og udfærdigelse af rapport om øvelsens forløb, arbejdsmetode og -teknik, samt vigtigste resultater. For at kunne indstille sig til eksamen skal den studerende have formidlet resultaterne heraf til fælles gennemgang på holdet. Denne undersøgelse, samt formidlingen, godkendes af underviseren.

Dette kursus er en fortsættelse fra efterårssemesteret 2024.

Kurset introducerer og drøfter centrale antropologiske og kultur- og samfundsvidenskabelige teorier og begreber, set i lyset af både deres historie, kerneeksemplificeringer, diskussioner de har affødt og deres aktuelle relevans. Kurset forløber som en almen og dækkende gennemgang af væsentlige teoretiske synspunkter på sociokulturelle forhold (feks. økologi, økonomi, social organisation, politik, religion, verdensopfattelser og forandringsprocesser), og som en tematisk koncentration om aktuelle problemstillinger (f. eks. etnicitet, identitet, relationer mellem lokale og globale systemer).

Kurset er bredt anlagt ved at inddrage antropologiske og andre kultur- og samfundsvidenskabelige teorier og emner i forhold til både synkrone og diakrone perspektiver. Kurset er komparativt i gennemgangen af de empiriske belægsmaterialer som teorierne er søgt afprøvet på og fokuseret i gennemgangen af udvalgte temaer af relevans for bachelorstudiet i sin helhed.

Dette kursus er en fortsættelse fra efterårssemesteret 2024.

Kursets formål er, at de studerende får undervisning i at bruge retorikkens redskaber til at formidle overbevisende budskaber, der bygger på argumenter, der holder.

I undervisningen arbejder de studerende med, hvordan andre i samfundslivet bruger argumentationen som redskab og således lærer at arbejde med at styrke måden at bruge argumentationen i det journalistiske og samfundsvidenskabelige arbejde.

Derudover introduceres de studerende i retorikkens historie og får øvelser i at bruge kernebegreberne i retorik og formidling.

Kurset varetages af afdelingens undervisere og afholdes i 6. semestrets første halvdel.

Gennem læsning og kritisk diskussion af udvalgte antropologiske, historiske og kulturvidenskabelige tekster, der behandler kalaallit eller cirkumpolare emnekredse og afprøver forskellige videnskabelige metoder og teorier (f.eks. kritisk kildeanalyse, arkivstudier, deltagerobservation, interview-teknikker, diskursanalyse, tekst- og billedanalyse) gøres de studerende i denne undervisningsfase bekendte med principperne i den fagvidenskabelige behandling af et problem.

De gøres fortrolige med videnskabelige arbejdsmetoder og valget af disse. Derudover undervises og vejledes de studerende i grundprincipperne i skriftlig, akademisk argumentation og øves i selvstændig problemformulering.

I den efterfølgende projektfase bearbejder den studerende et nærmere aftalt problemområde ud fra disse principper og vejledes i denne fase efter aftale individuelt af en af afdelingens faste undervisere.

Emnet for bacheloropgaven aftales mellem den studerende og dennes vejleder.

Gennem læsning og diskussion af oversigtslitteratur, hovedværker (evt. dele heraf), artikler og anmeldelser studeres en emnekreds, der i et synkront og/eller diakront perspektiv belyser kultur- og samfundsudvikling i perioden efter 1945.

Ét af emnefagene kan afløses af et semesters praktikophold, hvor udbyttet dokumenteres gennem udarbejdelse af emnefagsopgave.

Afdelingen fastsætter nærmere vilkår for det enkelte tilfælde af praktik, herunder godkendelsen af det tilknyttede pensum.

Virksomheden skal skriftligt, over for Afdelingen, bekræfte, at der er en praktikplads til den studerende, og at praktikanten tildeles en kontaktperson med en faglig relevant baggrund.

Den studerende skal have en af afdelingens lærere eller en af afdelingen godkendt person som vejleder.

En hjemmeopgave på 70-100 A-4 s. indenfor et selvvalgt historisk og/eller etnologiskantropologisk emne fra Grønland og/eller de nordamerikanske inuitregioner.

Såfremt der i tilknytning til institutionen findes kvalificeret vejleder kan emnet vælges fra en anden region.

Specialeafhandlingen skal vise den studerendes fortrolighed med videnskabelig metodik og analyse, og vise at den studerende har et indgående kendskab til litteraturen og kilderne til emnet.

Selve specialestudiet former sig som et 6 måneders studieforløb under vejledning.

Specialeemnet aftales med vejlederen, og den endelige titel aftales ligeledes mellem den studerende og vejlederen.

Når titlen er aftalt har den studerende en frist på 3 måneder, inden specialet skal afleveres.