Ph.d.-skrivekursus
Ph.d.-skolen afholder skrivekursus, der vil forløbe fra slut-november over de næste måneder - med afslutning i april 2025.
Formålet med kurset er at give indsigt i og erfaring med forskellige typer af skrivning i phd-forløb, og med forskellige skriveværktøjer, teknikker og processer.
På kurset taler vi om, hvordan skrivning afhænger af, hvor man er i skriveprocessen - og hvad man skriver til.
Deltagerne vil få indsigt i, hvordan man kan arbejde bevidst med skrivning, give skrivning plads i hverdagen og strukturere den ved at anvende forskellige typer af redskaber - feks. gennem andre typer af udtryk end via tekster.
På kurset inddrages således både kreative og audiovisuelle metoder, samt sociale og digitale sparringsværktøjer - som refleksionsværktøjer der kan bidrage til skriveprocessen.
Kurset er på mange måder et værkstedskursus, men vil også indeholde forskningsbaserede tekster (på dansk og engelsk) om de teknikker og redskaber, der bringes i spil i forbindelse med at skrive en ph.d.-afhandling eller en videnskabelig artikel.
Forløbet er tilrettelagt over en længere periode, så de forskellige redskaber og skrive- / refleksionsprocesser kan afprøves og etableres i egen praksis.
Programmet for kurset
Tilstedeværelse på Ilimmarfik
- 28. - 29. november 2024 - halvanden dag i forlængelse af ph.d.-kursus.
Online synkront forløb (Teams indkald kommer i Outlook efter tilmelding)
- 4. december 2024 - faciliteret skrivning kl. 9.30 - 11.30.
- 18. december 2024 - 3 timer med oplæg, øvelser og faciliteret skrivning kl. 9.30 - 12.30.
- 5. januar 2025 - faciliteret skrivning kl. 9.30 - 11.30.
- 29. januar 2025 - 3 timer med oplæg, øvelser og faciliteret skrivning kl. 9.30 - 12.30.
- 12. februar 2025 - faciliteret skrivning kl. 9.30 - 11.30.
- 26. februar 2025 - 3 timer med oplæg, øvelser og faciliteret skrivning kl. 9.30 - 12.30.
- 12. marts 2025 - faciliteret skrivning kl. 9.30 - 11.30.
- 26. marts 2025 - 3 timer med oplæg, øvelser og faciliteret skrivning kl. 9.30 - 12.30.
Online asynkront forløb (Teams indkald kommer i Outlook efter tilmelding)
- 13 marts 2025 - aflevere skriftligt input til review.
- 24 marts 2024 - aflevere skriftligt review.
Tilstedeværelse på Ilimmarfik
- 2. april 2025 - ½ dag med deltager oplæg afslutning og fejring.
Du kan tilmelde dig kurset ved at sende en e-mail til clss@uni.gl.