Kalaallit Nunaanni tusagassiuutinik misissuineq

Viden om medierne & indholdet

Vi analyserer alle nyhedsindslag i grønlandske nyhedsmedier på udvalgte dage. Så kan vi f.eks. belyse hvem, der kommer til orde og hvem der ikke gør, hvad der bliver til nyheder og hvad der ikke gør.

Databank

Alle vores data samles i en databank, som kan bruges til senere undersøgelser.

Hvordan er Grønlands medielandskab?

Her ser vi på, hvilke medier der findes, hvor store de er, hvordan deres økonomi ser ud, hvem der ejer dem m.m.

Vi undersøger hvert andet år

Vi gentager vores undersøgelse hvert andet år - så vi kan vise, hvordan den grønlandske mediestruktur og det grønlandske medieindhold udvikler sig.

Rapport som er nem at læse

24. oktober 2018 lancerer vi rapporten "Tusagassiuutit 2018 - en kortlægning af de grønlandske medier".

På baggrund af en analyse af mere end 1000 nyhedsindslag fra de landsdækkende medier, vil rapporten kortlægge grønlandsk medieindholdet i dag.

Rapporten vil blandt andet tegne et billede af hvilke emner der fylder i medierne, hvem der kommer til orde i medierne og hvem der ikke gør. Derudover vil rapporten opridse det grønlandske medielandskab og medieforbrug i dag samt stille skarpt på journalisternes arbejde med kilder.

Pillugu

Nunatsinni tusagassiuutit demokrateeqarnissamut pingaaruteqarluinnarput. Tusagassiuutimmi innuttaasunik siammasissumik inissisimasunik paasissutissiinermut aalajangiisuupput ataqatigiissitsissutaallutillu. Taakkuttaaq pissutaagajullutik Kalaallit Nunaanni tusagassiuutit oqallisigineqartarput.

Ilisimatuutut misissuineq ''Tusagassiuutit 2018” aallartinneqarlaaq tusagassiuutinik tusagassiuutillu imarisaannik oqallisiginninnermut tamatumunnga ilapittuutaassaaq. Misissuineq tamanna oqallinnermut iluaqutaassaaq ulluni aalajangersimasuni Nunatsinni tusagassiuuteqarfinni ilanngutassiarineqartunik tamanik katersisoqartassammat akusiuisoqartassallunilu. Taamaalilluni taamatut misissuinikkut ilaatigut erseqqissarneqassapput kikkut oqaaseqartinneqartarnersut kikkullu oqaaseqartinneqartannginnersut, suut tusagassiuutigineqartarnersut suullu ilanngunneqarneq ajornersut.

Taamaaliortoqassaaq tusagassiuutini sammineqartunik annertuumik akusiuinikkut ilisimatusarnermi apeqqut una apeqqutigalugu: 2018-imi Kalaallit Nunaanni tusagassiuutigineqartunut suna ilisarnaataava?

Tamatuma saniatigut Tusagassiuutit 2018-imi aamma sukumiisumik misissorneqassaaq Kalaallit Nunaanni tusagassiuutit qanoq tunuliaqutaqarnersut (tusagassiorfiit suunersut, qanoq annertutiginersut, aningaasaqarnerat qanoq innersoq, kimit pigineqarnersut il.il.).

Misissuinermi paasissutissat databankimut katersorneqassapput misissuinerni allani, assersuutigalugu kandidatinngorniartut ph.d.-mullu ilinniartut pillugit paasissutissanik katersuinerni, atorneqarsinnaassallutik tusagassiornermillu ilinniarfimmi ilisimatusarnikkut tunngaviliinerusarnissamik iliuuseqarniarnermi ilinniartitsissutitut atorneqassallutik.

Ukioq allortarlugu taamatut misissuisoqartassaaq, taamaalilluni Kalaallit Nunaanni tusagassiuuteqarneq tusagassiarineqartullu qanoq ineriartornersut ersersinneqarsinnaammat. Misissuinerup inerneri nalunaarusiami atuaruminartumi saqqummiunneqassapput. Nalunaarusiaq siulleq 2018-imi ukiakkut saqqummersinneqassaaq.

• Signe Ravn-Højgaard
• Naja Paulsen
• Mariia Simonsen
• Ida Willig