Diplommodulet sorgrådgiver
Formål
Modulet retter sig mod studerende fra relevante fagområder, der ønsker at videreudvikle kompetencer i at rådgive og støtte pårørende til alvorligt syge og efterladte til dødsfald.
Modulet tager afsæt i den historiske udvikling på sorgområdet samt formidler aktuelle sorgbegreber, definitioner og anden praksis-relevant viden.
Der er fokus på naturlige og komplicerede sorgreaktioner i en grønlandsk kontekst og i et udviklingsperspektiv - det vil sige på tværs af alle aldre fra børn til ældre.
Der arbejdes med kommunikation, formidling og forankring af viden på de studerendes arbejdspladser.
De studerende rustes til at varetage udviklingsorienterede opgaver inden for rådgivning af pårørende og efterladte - samt til at styrke og videreudvikle egen praksis gennem forskningsbaseret teori og metode.
Hvis du vil vide mere om denne efteruddannelse, så kan du kontakte Studievejledningen eller afdelingsleder Anna Kleist Egede.