Oqaasilerineq, atuakkialerineq tusagassiuutilerinerlu

bacheloritut

kandidatitut

Formålet med kurset er, at de studerende lærer at arbejde med litteraturanalyse ud fra specifikke teoretiske og metodiske tilgange. Vægten lægges på fokuserede analyser af fortrinsvis enkelt-tekster.

Kurset indeholder en indføring i arbejdet med litteraturforskningens og litteraturanalysens teorier.

Undervisningen lægger vægt på metodisk tilgang til tekstanalyse og refleksion over såvel egen som andres teori- og metodeanvendelse.

I tilknytning til undervisningen arbejdes der målrettet med skriftlig fremstilling af såvel tekstanalyse som teori og metode.

Formålet med faget er, at den studerende får en grundlæggende indsigt i hvert af de fire fagområder:

Fonetik

Videregående behandling af grundbegreberne fra Sprogets byggesten:

• Fonemisk og fonetisk analyse; distinktive og ikke-distinktive lydforskelle; fri og bunden variation
• Artikulation (taleorganernes beskrivelse og funktion)
• Oversigt over det grønlandske lydsystem: vokal- og konsonantbeskrivelser; stavelsesstruktur; tonegang
• Sammenhængende tale og lydlige processer (assimilation, svækkelse, forstærkning, fusion) med fokus på grønlandsk. Her arbejdes nøje sammen med delfaget Morfofonologi på Sprog 2
• Alverdens lyde
  • Indføring i / eksempler på den globale mangfoldighed i lyde og lydsystemer
• Lydskrift

Sproghistorie

• Et oversigtligt kendskab til Inuit-Yupik-Unangan-sprogfamilien og det grønlandske sprogs placering heri
• Kortfattet indføring i principperne for at opstille sprogfamilier
• Kortfattet global oversigt over sprog og sprogfamilier

Dialekter

• Detaljeret kendskab til dialekterne i Grønland med inddelingen i hoved- og underdialekter: den geografiske fordeling, leksikalske variationer, fonetiske og tonale kendetegn
• Inddragelse af et eller flere temaer fra kurset ”Sprog i samfundet”

Skriftsprogets historie

• En indføring i ortografiske principper, dvs. forholdet mellem lyd og skrift
• En oversigt over det grønlandske skriftsprogs historie, fra de tidligste nedskrivninger i 1700-tallet til Kleinschmidts analytiske tilgang (1851) og videre til den nye retskrivning fra 1973

Faget tager afsæt i generel sprogforståelse fra 1. semester.

Formålet med faget er at den studerende får en grundigere forståelse for den grønlandske grammatiks kerneområder (syntaks, morfologi, morfofonologi og semantik) og for sammenhænge mellem orddannelse og sætningskonstruktion.

Sociolingvistik handler om at undersøge forholdet mellem sproget og samfundet. Vi tilpasser vores sprogbrug til dem, vi taler med, og til den situation vi befinder os i. På samme tid bruger vi sproget til at vise, hvem vi er, og hvor vi hører til. Sproget er altså en vigtig del af, hvordan vi præsenterer os for omverden, og enhver samtale eller interaktion har elementer af identitetskonstruktion.

Kurset er en introduktion til teorier og metoder, der kan bruges til sociolingvistiske undersøgelser, og der vil også være eksempler på, hvordan de bliver brugt i praksis.

Overalt i litteraturen vrimler det med fortællinger. De findes i stort set alle litterære genrer – eventyr, noveller, romaner osv. På kurset sætter vi fokus på fortællingen i forskellige litterære genrer.  Formålet med kurset er at give en indgående introduktion til fortællingens teori og analyse. Kurset indledes med en oversigt over de teoretiske tilgange til fortællingen, der følges op af en fordybelse i teorier om plot, karakter, fortællingens verden, fortæller, fortællemåde, modus og genre. På kurset skal vi læse romaner og noveller af bl.a. Hans Lynge, Henrik Pontoppidan, Emma Kraft og Giovanni Boccaccio.

Emnefaget omhandler arkivskatte - kulturarv fra Grønland og om Grønland. Arktis: medier, reception, arkiver og formidlinger.

Kursusbeskrivelse kommer snarest.