Isumaginninnermut siunnersorti

bacheloritut

Fokus i fagmodulet lægges på en indføring i det sociale arbejde fra et professionsperspektiv.

Kurset skal overordnet set give et sikkert billede af det grønlandske retssamfunds grundlæggende principper i og for den offentlige forvaltning.

Kurset har fokus på den generelle offentlig ret, dens indhold og metoder, som en naturlig optakt og supplering til den senere i studiet gennemgåede specielle offentlig ret (socialret).

Formålet er både at styrke den studerendes kapacitet inden for projektarbejdet og forståelsen af den samfundsvidenskabelige metodes betydning under uddannelsen. Dertil kommer forståelsen af gruppesamarbejdet i et projekt.

Fokus ligger på at introducere til projektarbejdsformen og samfundsvidenskabelig metode.

Metodebasis & projektdesign samt Moderne grønlandske samfundsforhold danner baggrund for semesterprojektet.

Fagmodulet har til formål at give en bred indføring i det moderne grønlandske samfunds opbygning, udvikling og virke fra ca. 1950 og frem.

Indholdet ligger på beskrivelse og analyse af det moderne grønlandske samfund med udgangspunkt i en model for samfundsopbygning, der operer med elementerne offentlig sektor, markedet og det civile samfund.

Metodebasis & projektdesign samt Moderne grønlandske samfundsforhold danner baggrund for semesterprojektet.

Der lægges i læringen vægt på de professionelle, psykologiske perspektiver på kommunikation.

Der introduceres til den professionelle samtale og løsningsorienteret kommunikation i et psykologisk, dvs. rådgivende og forandrende, perspektiv. Der tages afsæt i en dialog med den studerende om indholdet i forløbet og hvilke emner, der især er vigtige for den studerende indenfor kommunikation og relationsproblematikker. Disse emner reflekteres der over i praksis, samt de relateres til de nedenfor nævnte teorier og praktiske metoder.

Følgende begreber berøres: intervention, fortolkning, alternative fortællinger, positiv reformulering og tilkobling og vises i praktiske øvelser.

Ligeledes belyses og diskuteres dialogbegrebet i forhold til dets betydning i kommunikationen.

Der fokuseres i fagmodulet på samfundsvidenskabelige kvalitative metoder og de tekniske fremgangsmåder, man benytter.

Til det metodiske arbejde hører en forståelse af kobling mellem teori og empiri - og særlig et solidt kendskab til etiske principper.

Fagmodulet har fokus på sociale problemer på individ-, gruppe- og samfundsniveau. Fagmodulet har endvidere fokus på socialt arbejdes praksis, herunder socialrådgiverens roller og metodeanvendelse.

Der introduceres til teorier om sociale problemer og deres årsager samt til juridisk metode og grundlæggende retlige principper i udøvelsen af socialt arbejde.

Formålet med fagmodulet er, at den studerende kan begynde at identificere og beskrive overordnede videnskabsteoretiske begreber og positioner. Endvidere er det et mål, at den studerende kan skitsere nogle af konsekvenserne ved at foretage forskellige metode- og teorivalg i arbejdet med socialfaglige problemstillinger.

I fagmodulet introduceres der til videnskabsteoriens egne begreber indenfor en socialfaglig videnskabsteori og videnssociologi. Der lægges vægt på den rolle videnskabsteorien spiller i forhold til videnskabelige diskussioner, og der introduceres til, hvilken rolle disse diskussioner har i problemorienterede projekter.

Semesterprojektet fokuserer på socialfaglig teori og det sociale arbejdes metode i forhold til ledighed og manglende mulighed for selvforsørgelse i Grønland og / eller det arktiske område.

I projektet skal der analyseres ud fra mindst et mikroniveau eller et mesoniveau eller et makroniveau. Der kan anvendes både et mikro- og et makroniveau i analysen af sociale indsatser i forhold til selvforsørgelse.

Faget beskriver overordnet set de grønlandske familieretlige regler med fokus på betingelserne for ægteskabsindgåelse, retsvirkningerne under ægteskabet og ægteskabets opløsning. På samme måde belyses de arveretlige regler, herunder særligt de arveretlige fordelsregler, begrebet nærmeste pårørende - som stilles i et også socialretligt perspektiv, testamenter og de arveretlige deleregler.

Dernæst beskriver faget nærmere de børneretlige vilkår i landet i et spænd mellem FN ́s Børnekonvention og landets egne bekendtgørelser på børneområdet. Der fokuseres på reglerne om forældremyndighed, forældreskab (anerkendelse), pleje og adoption, og begrebet ”barnets bedste” sættes i kontekst gennem sagseksempler fra landets egne kommuner og helt ny retspraksis.

Også de personretlige regler for umyndiggørelse og lavværgemål belyses - og sættes i et socialt perspektiv.

Fagmodulet har fokus på socialt arbejde med udsatte børn, unge og deres familier, herunder børn og unge med handicap.

Der lægges vægt på sociale problemer, helhedsorienteret undersøgelsesarbejde samt forebyggende indsatser i forhold til udsatte børn, unge og deres familier. Der trænes i metoder og redskaber knyttet hertil.

Udviklingspsykologiske teorier om børn og unge, herunder teorier om kulturelle kontekster for barndom og ungdom, globalt såvel som i Grønland og det øvrige Arktis.

Der introduceres til psykologiske udviklingsteorier som en særlig diskurs indenfor området, og der reflekteres over disse teorier i forhold til de kulturelle, økonomiske, sociale og diskursive kontekster, som de er formulerede i.

Teorier om betydningen af kriser, sorg og sociale traumer i barndom og ungdom præsenteres og danner baggrund for en kritisk refleksion over dominerende diskurser og alternative diskurser indenfor områderne.

Teoriers betydning i forhold til erfaringer gennem barndom og ungdom præsenteres og reflekteres med henblik på disse erfaringers anvendelse i det professionelle virke som socialrådgiver.

Projektets skal have et socialfagligt fokus på børne- og ungeområdet med et psykologisk teoretisk perspektiv.

Der undervises i den offentlige sektors politiske, administrative og organisatoriske opbygning, samt i rammebetingelser, kommunal økonomi og beslutningsprocesser. Regler om tavshedspligt i forhold til underretningspligten indgår i dette fagmodul under jura. Der er ligeledes fokus på socialrådgiverens rolle og funktioner, det kollegiale, tværfaglige samarbejde og konflikthåndtering.

Fagmodulet slutter af med, at den studerende forberedes til praktikken, som startes op hen mod slutningen af 3. semester og lige inden praktikken starter 1. februar.

Praktikken afvikles i en institution indenfor det sociale område, hvor der udføres relevante opgaver - og hvor den studerende kan modtage professionsrettet vejledning.

Fagmodulet har fokus på socialt arbejde i praksis.

Formålet er at understøtte den studerendes professionelle dannelse ved at inddrage den studerendes egne erfaringer - blandt andet fra tidligere eller nuværende lønnet eller frivilligt arbejde og dermed styrke
sammenhængen mellem læring på uddannelsen og læring i praksis.

Det grundlæggende sociale sikkerhedsnet om offentlig hjælp og reglerne om alderspension, herunder pensionsberegninger. Efter praktikperioden arbejdes tillige med den juridiske fremstilling. Jura II og III dækker samlet set over den specielle socialret, som opdelt i socialret A og B.

I dette fagmodul ligger fokus på psykosocial forebyggelse. Indholdet er forebyggelse af overgreb og seksuel vold.

Læringen i fagmodulet omfatter, hvordan socialrådgiveren kan forebygge og behandle sociale problemer. Der arbejdes med begreber som tillid, tryghed, selvbestemmelse, empowerment, social kapital og sense-of-belonging.

Læringen vil være opbygget af praktiske øvelser med en høj grad af aktiv deltagelse.

Der introduceres til forebyggende arbejde i for eksempel: familiebehandling, lokalsamfundsprojekter, forebyggende indsatser i skoler og andre institutioner – samt i makrosociale indsatser inden for advocacy.

Formålet med fagmodulet er dels at give en bred introduktion til velfærdsbegrebet og socialpolitiske modeller samt i korte historiske træk og i nutidig sammenhæng. Forståelsen af velfærd og socialpolitik perspektiveres dernæst til grønlandske og om muligt øvrige arktiske kontekster.

Centrale begreber, modeller og tilgange omkring velfærd vil blive dækket og bearbejdet i undervisningen.

Projektets fokus skal ligge på socialrådgiveren i velfærdssamfundet.

I projektet kan der indgå erfaringer fra praktikken eller andre fagligt erfarede problemstillinger.

I projektet skal der indsamles selvstændig empiri.

I projektet skal den selvvalgte problemstilling være omkring velfærd - og være analyseret ud fra et socialfagligt og samfundsvidenskabeligt perspektiv.

Formålet med fagmodulet er at introducere til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Disse dimensioner af samfundet analyseres i forhold til socialt arbejde.

Arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet diskuteres som inklusionsområder for mennesker i marginaliserede situationer.

Der arbejdes med tidligere og nutidige forståelse af marginalisering. Generelt med afsæt i internationale teorier om marginalisering og marginalisering i en grønlandske kontekst.

Indholdet af faget fastsættes af underviser og godkendes af afdelingsleder.

Det sammenhængende regelgrundlag omkring det moderne grønlandske arbejdsmarked gennemgås.

Der sættes endvidere fokus på forbindelsen mellem og det nærmere juridiske indhold i matchgrupper, parathedsindsatser, revalidering og førtidspension.

Området af førtidspension uddybes særskilt med henblik på et særligt færdighedsniveau inden for pensionsberegning.

Jura II og III dækker samlet set over den specielle socialret, som opdelt i socialret A og B.

Fagmodulet har fokus på socialt arbejde med socialt udsatte voksne.

Der er fokus på sociale problemer relateret til for eksempel psykiske lidelser, handicap, misbrug, kriminalitet, hjemløshed og prostitution.

Der lægges vægt på indsatser og metoder i socialt arbejde, herunder rehabilitering og samarbejde på tværs af offentlige og private sektorer.

Projektets fokus skal lægge på voksne borgere i socialt udsatte livssituationer. Det kan være borgere med et handicap, borgere som er dømt for kriminalitet, eller borgere som er blevet marginaliseret i forhold til offentlige systemer og arbejdsmarkedet. Der lægges vægt på indsatser og metoder i socialt arbejde, herunder rehabilitering og samarbejde med sundhedssektoren.

I projektet skal den studerende beherske og integrere flere faglige aspekter fra socialt arbejde - samt for eksempel samfundsvidenskab, psykologi, psykiatri og / eller jura.

Formålet er både at forberede den studerende på bachelorprojektarbejdet - dertil kommer seminarets kerne at være et fagligt forum, hvor de bachelorstuderende gennem studenteroplæg og gruppevejledning løbende styrker deres projektkompetence.

Fokus ligger på at styrke den selvstændig problemidentifikation og projektarbejdsformen.

Bachelorprojektet skal udarbejdes indenfor området socialt arbejde. Bachelorprojektet skal således udarbejdes i relation til en problemstilling med relevans for fagmodulet og professionen. Projektet skal lægge vægt på socialt arbejde i kombination med mindst ét af uddannelsens kernefag: jura, psykologi og / eller samfundsvidenskab.